Læge Katrine Drenov 

Katrine er speciallæge i almen medicin.

Katrine har bred klinisk erfaring med tidligere ansættelser på mange forskellige typer af hospitalsafdelinger, heriblandt ansættelse på bla. børneafdeling, skadestue, medicinsk afdeling, gynækologisk afdeling, psykiatrisk afdeling, kirurgisk afdeling samt psykoterapeutisk erfaring fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård. 
Har arbejdet fast i almen praksis de seneste år. 


Er gift og har 3 børn, Louis, Ella og Marvin.

Læge Daniel Faust Nathansen

Daniel er ansat på fuld tid i klinikken.
Speciallæge i almen medicin i 2018.  Cand. med. og BA.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Daniel har erfaring fra mange af Københavns hospitaler og har arbejdet på både medicinske, kirurgiske, børne- og fødselsafdelinger. Han har tidligere i sin lægelige karriere bl.a. været læge på Grønland, brugt meget tid på fagpolitiske emner, videnskabsjournalistik og interesseret sig meget for børnepsykiatri.

Privat er han gift og har 3 børn og er en ivrig fan af den lokale stolthed Lyngby Boldklub.

 


Læge Caroline Espersen

Caroline afløser Kristoffer, og hun skal være hos os fra 1. maj og 6 måneder frem.

Hendes ophold hos os er en del af hendes videreuddannelse til speciallæge.

Caroline er 28 år, og blev færdig som læge ved Københavns universitet Juni 2021. 

Hun kommer direkte fra et halvt års ophold på Medicinsk afdeling på Gentofte Hospital.

Derudover har hun en særinteresse, da hun forsker i Hjertesygdomme, og har i den forbindelse været på et forskningsophold i USA.

Vi håber , I også vil tage godt i mod Caroline.

 

 

Sygeplejerske Helle Nielsen

Helle har mange års erfaring som sygeplejerske og i særdeleshed fra lægepraksis. Hun har også en bred erfaring fra hospitalet.

Helle kan I møde i receptionen og i klinikken hvor hun blandt mange andre ting tager blodprøver, hjertekardiogram, lungeundersøgelser, sårskifte, vortebehandlinger og bla. kontrollerer KOL, sukkersyge, og astma.

Helle er vores specialist hvad Rejsevaccinationer angår. 


Sygeplejerske Tina Søndergaard

Tina har mange års erfaring som sygeplejerske. Hun  har tidligere været ansat i en lægepraksis i Farum, og har derudover en bred erfaring fra både diverse hospitalsafdelinger, hjemmepleje, operationsafsnit, asylcenter, og forsikringsbranchen. 

Tina  vil I møde i receptionen  og hun varetager opgaver som bla.blodprøver, hjertekardiogram, lungeundersøgelser, sårpleje, vortebehandlinger,  kontrol for sukkersyge, kol og astma og meget meget mere. 

Tina bor i Hillerød med sin mand, og sammen har de to voksne børn der bor i København.

 

Medicin studerende Rasmus Svejgaard Due

 

Rasmus startede på medicinstudiet i efteråret 2019, og læser nu på 6.semester på Syddansk Universitet.

Rasmus´ hovedinteresser i lægefaget ligger i sær indenfor almen medicin, børnesygdomme, idrætsmedicin og ortopædkirugi.

Privat bor han sammen med sin kæreste i Holte, og er meget glad for at spille basketball, når tiden tillader det. 

Rasmus kommer til at stå for praktiske opgaver i klinikken, og vil varetage  f. eks blodprøvetagninger og vaccinationer.

 

Sekretær Leslie Lindhard-Tordrup
 
Leslie er den nye sekretær. Hun har en baggrund indenfor administration, laboratorie og sundhed, og I vil møde hende I receptionen, hvor hun primært passer sekretærfunktionen. 
Udover kontakt med patienter og pårørende, både telefonisk og ved modtagelse i receptionen, kommer hun også til at deltage i diverse ad hoc opgaver i klinikken.
Privat bor hun sammen med sine 2 børn i Smørum, og hun er en stor natur entusiast.